Alt for tidlig forudsigelse: Oscar 2017 – Bedste mandlige skuespillere

Vi fortsætter med de alt for tidlige forudsigelser og denne gang er vi kommet til skuespilkategorierne. Nu er jeg ikke kendt for at være galant og det skal jeg heller ikke ændre på her, så jeg starter med herrerne.

De nominerede nævnes ikke i nogen bestemt rækkeføle ligesom jeg heller ikke vil tage stilling til deres vinderchancer da det vil være endnu mere hasarderet end at gætte på nomineringerne.

De nominerede til bedste mandlige hovedroller er:

Michael Keaton (The Founder)
David Oyelowo (A United Kingdom)
Joseph Gordon-Levitt (Snowden)
Casey Affleck (Manchester By the Sea)
Michael Fassbender (The Light Between Oceans)

Lad os igen gennemgå dem en for en.

Michael Keaton (The Founder)

the founder

To år i træk har Keaton spillet en bærende rolle i en bedste film vinder. Selvom det nok ikke bliver tilfældet med ’The Founder’, så er Keaton vellidt og mange under ham stadig den Oscar han ikke fik for ’Birdman’. Rollen i ’The Founder’ er også en lækkerbisken for akademiet. Keaton spiller en virkelig person, der kæmper sig op fra sælger til at skabe en af verdens største virksomheder i en historie om den amerikanske drøm. Hans chancer står og falder dog med om filmen er god. Bliver filmen nomineret til bedste film bliver Keaton også nomineret og omvendt. I mit sidste indlæg argumenterede jeg for at ’The Founder’ ville blive nomineret til bedste film, så derfor tror jeg også på Keaton.

David Oyelowo (A United Kingdom)

a-united-kingdom

Manden der med sin manglende nominering for ’Selma’ nærmest (ufrivilligt) startede #OscarSoWhite diskussionen kan også blive manden der maner den i jorden igen. Det ser ud til at der er mange muligheder for at nominere sorte i år, så jeg tror at akademiet griber chancen. ’A United Kingdom’ foregår i 1940’erne, hvor David Oyelowo spiller en botswansk (Det hedder det. Jeg har slået det op) prins, der skaber international røre ved at gifte sig med en hvid kvinde. Historien appellerer til den venstreorienterede del af Hollywood og samtidig har Oyelowo sikkert pålagt sig en fin accent igennem hele filmen, hvilket tit falder i god jord hos akademiet. Også selvom ingen af medlemmerne aner hvordan en botswansk accent lyder.
Det korte af det lange er, at mange nok stadig ser det som en fejl at han ikke blev nomineret for ’Selma’ og dette er deres chance for at råde bod på det.

Joseph Gordon-Levitt (Snowden)

snowden-1

Efter at have været i spil flere gange med hovedroller i ’500 Days of Summer’, ’50/50’ og ’The Walk’ og mindre roller i ’Lincoln’ og ’Inception’ kan det endelig være blevet Joseph Gordon-Levitts tur. Han har dog aldrig været helt tæt nok på, til at nogen mener at de skylder ham noget, men rollen i sig selv er en god Oscarrolle. Han spiller en virkelig og profileret person, som alle kender. Vi ved hvordan Edward Snowden ser ud og hvordan han taler og hvis man dømmer ud fra traileren ser der ud til at Gordon-Levitt har fanget det meget godt. Vi kan dog stadig ikke vide det med sikkerhed før filmen rammer biograflærrederne til september.

Casey Affleck (Manchester By the Sea)

manchester-by-the-sea

Her er rent faktisk en som vi ved er god i filmen. I hvert fald hvis man skal stole på anmeldelserne fra Sundance tidligere i år. Siden Casey Afflecks sidste (og eneste) nominering i 2008 er han med jævne mellemrum dukket op i Oscaraktuelle film, dog uden at være i nærheden af en nominering. Det har holdt ham i akademiets bevidsthed, så denne gang tror jeg at han sikrer sig en nominering, men om det også bliver til en Oscar er for tidligt at sige.

Michael Fassbender (The Light Between Oceans)

the_light_between_oceans

Michael Fassbender er vel ca. 3 nomineringer fra at overtage Leonardo DiCaprios status som ham der bare burde have vundet en Oscar allerede. I ’Light Between Oceans’ spiller han en australsk man, der finder og opfostrer et hittebarn. I traileren spilles der på de helt store violiner og hvis filmen kan holde det uden at kamme over, så kunne Fassbender være godt på vej mod sit eget internet meme.

Boblere

Andre mulige kandidater kunne være Nate Parker (The Birth of a Nation), Tom Hanks (Sully), Andrew Garfield (Silence), Joel Edgerton (Loving), Denzel Washington (Fences), Colin Firth (Deep Water) og måske, men kun måske Paul Dano (Swiss Army Man).

De nominerede til bedste mandlige birolle er:

Hugh Grant (Florence Foster Jenkins)
Michael Shannon (Loving)
Steve Martin (Billy Lynn’s Long Halftime Walk)
Liam Neeson (Silence)
Armie Hammer (The Birth of a Nation)

Begrundelser:

Hugh Grant (Florence Foster Jenkins)

florence-foster-jenkins-7360x4697-hugh-grant-best-movies-of-2016-9813

Jeg kan ligeså godt starte med Hugh Grant for jeg ved at I alle sammen tænker at jeg må have drukket noget med en lidt for høj alkoholprocent for at tro at han kan blive nomineret. Og ja, der er mange ting der taler imod. Selvom mange af hans film har fået Oscarnomineringer, så har han aldrig selv formået dette. Hans image som den akavede engelske flødebolle gør at han kan være svær at tænke på, som en seriøs skuespiller. Han optræder i en komedie hvilket heller ikke plejer at være en fordel. Til gengæld er der også mange ting der taler for. For det første er han instrueret af Stephen Frears som, når han rammer rigtigt, rammer lige ned i hjertet af akademiet. Seneste eksempler er ’Philomena’ og ’The Queen’. For det andet spiller han overfor Meryl Streep, hvilket betyder at akademiets medlemmer helt sikkert vil se filmen, for man skal som bekendt sværge evig troskab til Meryl Streep for overhovedet at blive medlem af akademiet. For det tredje så har Grant virkelig ydet lang og tro tjeneste og en anerkendelse i birolle kategorien ville bestemt ikke være utænkelig. For det fjerde og nok det vigtigste, så fremhæves hans præstation i de fleste anmeldelser af filmen, som værende en af hans bedste. Der er mange ting der taler for og selvom jeg ser ham som en outsider, så tror jeg at den engelske flødebolle bliver trukket op af hatten når nomineringerne offentliggøres til januar.

Michael Shannon (Loving)

michael-shannon-2

Efter sin nominering for ’Revolutionary Road’ er han blevet overset for præstationer i ’Take Shelter’ og senest ’99 Homes’. Mange troede at han ville blive nomineret for ’99 homes’ som også gav ham en SAG-nominering og han har med stor sandsynlighed også modtaget mange stemmer til Oscarnomineringerne. Men desværre ikke nok. Dette kan dog ligge i baghovedet på akademiets medlemmer (især dem der stemte på ham sidste år) når de skal afgive deres stemmer i år. ’Loving’ har netop haft premiere i Cannes og Shannons præstation bliver fremhævet som værende stærk om end hans rolle er meget lille. Og netop dette kan blive hans problem. Rollen kan nemlig vise sig at være for lille, men det er før set at skuespillere har efterladt et stort nok indtryk må meget kort tid. Jeg tror på at Shannon kan være en af disse.

Steve Martin (Billy Lynn’s Long Halftime Walk)

billy-lynns-screencap1

Akademiet elsker at anerkende lang og tro tjeneste og de elsker når komikere tager mere dramatiske roller på sig. Steve Martin opfylder begge kriterier og selvom vi endnu ikke ved meget om hans præstation i ’Billy Lynn’s Long Halftime Walk’ så kunne dette sagtens være den rolle, der giver ham en nominering. Martin har været vært for Oscaruddelingen tre gange og har gjort det godt hver gang. Det har også gjort ham endnu mere vellidt i Hollywood og det skal man ikke underkende betydningen af når det kommer til at score stemmer.

Liam Neeson (Silence)

silence

At spille med i en Scorsese-film er sjældent en dårlig start hvis man vil have en Oscarnominering. Når vi samtidig ved at Neeson kan levere en Oscarværdig præstation, så burde den ligge lige til højrebenet. Han har dog bevæget sig mere over i action-genren på det seneste og vi skal helt tilbage til ’Kinsey’ og Golden Globes 2005, for at finde hans sidste store nominering. Normalt kan actionhelte få lidt ekstra vind, fordi at folk bliver overraskede over at de rent faktisk godt kan spille skuespil, men i Neesons tilfælde vidste folk det jo allerede før han blev actionhelt. Før vi har set ’Silence’ bliver vi ikke klogere, men Neeson tyder på at være et godt bud.

Armie Hammer (The Birth of a Nation)

The-Birth-of-a-Nation-Armie-Hammer-and-Nate-Parker

I en sort instruktørs film om sorte slaver skal den mest fremtrædende hvide skuespiller selvfølgelig nomineres, eller hvad? Det tror jeg i hvert fald er tilfældet. Selvom Hammers præstation ikke bliver fremhævet af særlig mange, så tror jeg at filmen kan skabe så meget buzz at den hiver ham med ind i varmen. Der vil helt sikkert blive smidt en masse kampagnekroner efter denne film og det tror jeg kan hjælpe Hammer. Han er dog med på yderste mandat.

Bolbere

Blandt boblerne finder vi Jeremy Renner (Story of Your Life), Daniel Brühl (The Zookeeper’s Wife), Aaron Eckhardt (Sully), Jared Leto (Suicide Squad) og Ralph Fiennes (Hail, Caesar!)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s