State of The Race: Bedste korte dokumentar

I kategorien for bedste korte dokumentar er feltet nu skåret ned til ti film. Det er typisk svært at forudsige kortfilmskategorierne, da de dels ikke får så meget opmærksomhed i pressen og derfor ikke bliver analyseret ligeså grundigt, men også fordi det er svært at komme til at se alle filmene. Således er det også kun muligt at se fem af de ti film på nuværende tidspunkt. Under hver af de fem film er link til hvor man kan se hele filmen.

Men lad os springe ud i en tidlig forudsigelse af hvilke fem film der ender med at skulle kæmpe om den eftertragtede statuette til marts. Og vi starter med de fem jeg tror bliver nominerede

DE NOMINEREDE

116 Cameras

Kan ses på New York Times’ hjemmeside

I ’116 Cameras’ følger vi en overlevende fra Auschwitz, der deltager i et projekt, hvor hendes historie bliver bevaret for eftertiden. Vi følger hende mens hun fortæller sin historie til de 116 kameraer, der skal optage hende fra alle vinkler, så hendes historie også kan blive fortalt i fremtiden. Projektet kan tage lang tid at forklare, men det er ikke det vigtige i filmen. Det essentielle er, at der er tale om en overlevende fra holocaust, som fortæller sin historie.

’116 Cameras’ er den eneste film i puljen som har en holocaust-vinkel, og hvis der er noget der virker i netop denne kategori, så er det holocaust-vinklen. Samtidig har filmen været vist på et hav af store festivaler, og selvom den ikke har vundet priser på disse festivaler, så burde den ikke være et dårligt bud på en Oscarnominering. Om filmen kan vinde er et andet spørgsmål. Jeg tror den har en chance, men jeg tør ikke lægge hovedet på blokken på nuværende tidspunkt.

Knife Skills

En restauratør i Cleveland har sat sig for at åbne en klassisk fransk restaurant i topklasse. Eneste twist er, at alle ansatte er tidligere kriminelle som lige er kommet ud af fængslet. Dette er udgangspunktet for en af puljens fire film som på den ene eller anden måde har noget med det amerikanske retssystem at gøre. Denne film har jeg ikke set, men den lader til at være en mere personlig beretning om folk der får en ny chance – og tager den.

Instruktør Thomas Lennon har tidligere været nomineret to gange i denne kategori, og vundet en enkelt Oscar. Han har også en nominering for bedste lange dokumentar. Med andre ord, så ved han hvordan akademiet skal smøres, og det kan næsten være ligeså vigtigt som alle de andre parametre.

Heroin(e)

Kan ses på Netflix

Huntington, West Virginia er USA’s overdosis-hovedstad. Vi følger tre kvinder der på hver deres måde prøver at gøre noget ved problemet. Det er 40 minutters desperation og håb serveret på fineste vis.

Filmen fik premiere på Telluride, så derfor har den ikke nået at spille på særligt mange festivaler før den fik streaming-premiere på Netflix, men netop Netflix er kodeordet her. Streamingtjenesten har haft rigtig svært ved at få fodfæste i fiktionskategorierne (’Mudbound’ kan blive endnu et nederlag for dem, men mere om det på et andet tidspunkt), men i dokumentarkategorierne har de rigtig godt fast. Det var da også Netflix der løb med sejren sidste år for ’The White Helmets’. Dels er deres kampagnemaskine fint tunet ind til disse kategorier, men de har også den store fordel at deres film er enormt let tilgængelige. Det skaber hype, også blandt dem der ikke kan stemme i kategorien.

’Heroin(e)’ er Netflixs eneste mulighed for en nominering i denne kategori og jeg tror de kører de store kanoner frem og sikrer sig nomineringen.

Ten Meter Tower

Kan ses på New York Times’ hjemmeside

Noget så sjældent som en hylende morsom og enormt hjertevarm dokumentar. Handlingen er meget simpel – vi følger en række mennesker som alle prøver at samle modet til at hoppe fra ti meter vippen i en svømmehal. Mere er der ikke i det, og det fungerer.

Filmen har været nomineret til priser på en lang række festivaler, blandt andre Sundance og Berlin, og har vundet ved den store kortfilmfestival i Clermont-Ferrand.

Det er en film der gik lige i hjertet på mig og det tror jeg også den vil på en del af akademiets medlemmer. Og netop i kortfilmskategorierne taler vi ofte om at det er de film der går lige i hjertet der vinder. Sådan er det ikke altid i kategorien for korte dokumentar, men jeg tror at det er nok til at den kan snige sig med blandt de nominerede. Jeg håber i hvert fald inderligt at den gør det.

Traffic Stop

Denne film er lidt svær at vide noget om, da jeg ikke engang kan finde en trailer. Den skulle snart være tilgængelig på HBO i USA, så måske den også kommer til HBO Nordic i fremtiden. Det jeg dog har gravet op på den er, at den handler om en sort skolelærer som bliver stoppet af politiet for en mindre færdselsovertrædelse. Det udvikler sig meget dramatisk og filmen fokusere på selve hændelsen og efterspillet.

Filmen taler med andre ord rigtig godt til hele Black Lives Matter bevægelsen, som har vist sig at være en fordel i de seneste år. Samtidig så er instruktør Kate Davis en garvet dokumentarinstruktør som blandt andet har vundet en Emmy samt priser ved Hot Docs og Sundance.

Jeg tror ikke at OscarSoWhite er helt overstået endnu, og derfor tror jeg at denne film godt kan tage en nominering. Også selvom instruktøren er hvid.

DE IKKE NOMINEREDE

Edith+Eddie

Kan ses på Al-Jazeeras hjemmeside frem til 3. januar

Når man har passeret de 90 år og kærligheden pludselig banker på døren, så handler det om at slå til. Og det er lige præcis hvad Edith og Eddie gør. Det lader da også til at de to nyforelskede pensionister kan nyde hvedebrødsdagene i ro og mag, men da Ediths ene datter pludselig synes at Edith ville have bedre af at bo i nærheden af hende i den anden ende af landet, bliver ægteparret inddraget i en kamp, som reelt handler om liv og død. For hvor mange hjertesorger kan kroppen egentlig klare når man er over 90?

Filmen er en sød og til tider rørende fortælling, men min personlige mening, er at den også er lidt rodet og en smule ufokuseret i fortællingen. Når det så er sagt, så fornemmer jeg et godt buzz omkring den og den har også haft en god del festivalvisninger og vundet nogle priser, dog uden at have slået igennem på de helt store festivaler. Jeg tror ikke at den er helt ude af spillet, men jeg tror at der er andre film der har større chance for at tage pladserne.

Heaven Is a Traffic Jam on the 405

’Heaven Is a Traffic Jam on the 405’ handler om kunstneren Mindy Alper og hendes liv plaget af psykisk sygdom.

Psykisk sygdom er ofte et tema, som akademiet kan lide, og derfor tror jeg da også at filmen har gode chancer for at gøre mine forudsigelser til skamme og snige sig med blandt de nominerede. Men filmen mangler et festivalliv på de helt store festivaler for at jeg vil tro på den for alvor.

Kayayo – The Living Shopping Baskets

I Ghana arbejder 8 årige som levende indkøbskurve på markeder, eller med andre ord – de slæber tunge ting for folk der ikke selv gider at gøre det. Vi følger en af disse 8 årige og hendes kamp for at samle nok penge til at komme hjem til familien.

Børnearbejde i Afrika er altid et relevant tema, men spørgsmålet er om akademiet vil føle samme tilknytning til denne film, som til de film der repræsenterer temaer som er meget tættere på hjem. Netop i år er feltet fyldt med film som handler om meget amerikanske problemer, og det tror jeg akademiets medlemmer kommer til at være mere opsatte på at belønne. Omvendt kan det jo være chancen da det gør at netop denne film skiller sig ud.

Alone

Kan ses på New York Times’ hjemmeside

I ’Alone’ følger vi en ung pige, som bliver forlovet med en indsat. Vi hører hendes tanker og følger med når hun skal fortælle familien om sin nye forlovelse. En nyhed der i øvrigt udløser et historisk raserianfald.

Filmen tackler et meget amerikansk problem omkring det såkaldte ”mass incaceration” – altså det faktum at en uforståelig stor del af især den sorte befolkning sidder i fængsel. Derfor kan det være svært for os at forstå præcis hvor meget filmen kan trække på følelserne. For mig gjorde den ikke så meget, men jeg tror helt sikkert at den vil ramme en del amerikanere. Filmen vandt en pris på Sundance tidligere i år, men på trods af det så tror jeg at filmen mangler et lidt mere klart politisk twist for at kunne opnå en nominering.

Ram Dass, Going Home

Dette er en film der er meget svær at blive klog på uden at se den. I bund og grund er det et portræt af den spirituelle leder Ram Dass mens han nærmer sig slutningen af sit liv.

Filmen virker lidt langsom og måske en anelse for ”poetisk” til at få en Oscarnominering. Der er ikke meget at komme efter rent festivalmæssigt, og det er også instruktørens første titel på IMDB. Den kan sagtens komme som en dark horse, men jeg har en mavefornemmelse som siger, at det ikke kommer til at ske.

Vil du være gæstebloggger?

Husk at alle har mulighed for at bidrage til bloggen som gæsteblogger. Læs mere her.

 

 

 

Reklamer

En tanke omkring “State of The Race: Bedste korte dokumentar

  1. Pingback: Oscar 2018 – De endelige forudsigelser (med begrundelser) | Award Talk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s