Bedste film 2024 – De objektive kriterier

De seneste seks år har jeg kigget på de såkaldte objektive kriterier. Det er en stak Oscarstatistikker, som man gerne skal have opfyldt for at vinde den store pris for bedste film. Men ingen af årene har den vindende film opfyldt dem alle.

Før vi går i gang med selve kriterierne, så lad os lige se hvordan det er gået de andre år, og om vi overhovedet kan bruge denne øvelse til noget.

ÅrFilm med flest objektive kriterierVinder af bedste film
2018The Shape of Water + Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (6 ud af 8)The Shape of Water (6 ud af 8)
2019The Favourite (7 ud af 9)Green Book (6 ud af 9)
2020The Irishman + Joker (8 ud af 10)Parasite (7 ud af 10)
2021Nomadland (6 ud af 8)Nomadland (6 ud af 8)
2022The Power of the Dog + Belfast (8 ud af 10)CODA (5 ud af 10)
2023The Banshees of Inisherin (9 ud af 10)Everything Everywhere All at Once (8 ud af 10)

Så to år ud af seks har de objektive kriterier ramt rigtigt, hvilket jo ikke er sindsygt imponerende. Men det skal ikke stoppe mig fra at lave øvelsen igen, for det er meget sjovt.

I de opgørelser jeg har lavet, har kun to film ikke haft ét eneste af de objektive kriterier, og det er ’Avatar: The Way of Water’ og ’Nightmare Alley’.

I øvrigt kan det siges, at det eneste objektive kriterie, som alle seks vindere har til fælles er, at de alle har en manuskriptnominering. Og apropos, så lad os lige løbe de objektive kriterier igennem.

Bedste instruktør nominering

Historisk set skal man have denne nominering. Kun seks film har vundet bedste film uden denne og to af disse var i de første år af Oscarhistorien. Til gengæld har tre af filmene (’CODA’, ’Green Book’ og ’Argo’) vundet under den nye ordning med vægtet afstemning. Men det er stadig kun tre ud af 14, så det er stadig en vigtig nominering at have.

Bedste manuskript nominering

Ser vi bort fra Oscars første par år, så har kun tre film vundet bedste film uden en manuskriptnominering, og sidste gang det skete var helt tilbage i 1998 da ’Titanic’ vandt. Så en nominering i denne kategori er yderst vigtig.

Skuespilnomineringer

Skuespillerne er akademiets største gren og derfor er det vigtigt at have deres opbakning. Det ses også ved at kun ni film har vundet bedste film uden skuespilnomineringer, hvis vi fraregner de år hvor der kun var hovedrollekategorier. Sidst det skete var godt nok i 2020 med ’Parasite’, men det er også den eneste gang det er sket under den vægtede afstemning. Og det var på alle måder et særligt tilfælde.

Bedste klip nominering

I 2015 brød ’Birdman’ en af de længst stående Oscarrekorder, nemlig den at ingen film havde vundet bedste film uden en nominering for klip siden ’Ordinary People’ i 1981. Det skete dog igen i 2022 med ’CODA’. Men samlet set har kun 11 film vundet uden en klipnominering, og i nyere tid er det altså sket meget sjældent.

Samlede antal nomineringer

Kun 15 film har vundet bedste film med mindre end syv nomineringer samlet. Seks af disse var i de første år af Oscarhistorien, hvor der delt kun var 8-9 kategorier og ikke altid var så mange nominerede i hver kategori. Det er dog sket syv gange siden årtusindeskiftet og de seneste fire af de seneste fem år har bedste film vinderen haft under 7 nomineringer. Så vi afventer stadig at se om vi skal erklære denne regel for død.

Screen Actors Guild (SAG) ensemble nominering

Siden SAGs første uddeling af ensembleprisen i 1996, har kun fire film vundet en Oscar for bedste film uden også at være nomineret til SAGs ensemblepris. Den første var ’Braveheart’ i 1996, og derefter skulle vi helt frem til 2018, 2019 og 2021 hvor henholdsvis ’The Shape of Water’, ’Green Book’ og ’Nomadland’ vandt uden nomineringen. Så noget tyder på at denne pris ikke har samme betydning som tidligere. Men den skal dog stadig med da 11 ud af 14 vindere under den vægtede afstemning rent faktisk har været nomineret til SAG ensemble.

Producers Guild (PGA) vinder

PGA bruger samme afstemningssystem som Oscar, så derfor er den altid interessant at kigge på. Vi kan dog også se at 11 ud af 14 vindere under den vægtede afstemning har været den samme. Historisk set har kun otte Oscarvindere siden 1990 ikke også vundet PGA.

BAFTA-nominering for bedste film

BAFTA har eksisteret længe, men først fra 1996 har kvalifikationsperioden været nogenlunde den samme som Oscars. Det vil sige at vi ikke rigtigt kan regne med noget fra før det år. Siden 1996 har kun tre film vundet Oscar uden også at have været nomineret for bedste film ved BAFTA. Det er ’Braveheart’ i 1996, ’Million Dollar Bay’ i 2005 og ’CODA’ i 2022. BAFTA har dog ændret deres nomineringssystem de seneste år, men lige i bedste film er det ikke sikkert det betyder så meget, da alle stadig stemmer til den kategori.

Premieremåned

Kigger vi på tiden med det vægtede stemmesystem (startende i 2010), så har vinderne haft amerikansk premiere i følgende måneder:

November – 5
Oktober – 4
December – 1
August – 1
Juni – 1
Marts – 1
Februar – 1

Vinderen i februar var ’Nomadland’ som havde premiere samme år som uddelingen fandt sted grundet den udvidede kvalifikationsperiode i forbindelse med COVID. Sidste års vinder ’Everything Everywhere All at Once’ fik premiere i marts, men overordnet set skal en vinder gerne have premiere i oktober eller november.

Festivalvisninger

Under det vægtede stemmesystem, er sidste års vinder den eneste, som ikke har haft en visning på en af de store festivaler: Sundance, Berlin, Cannes, Venedig, Telluride, New York eller Toronto. Den havde dog en premiere på SXSW. Gennemsnitligt har vinderne været vist på 2,5 af disse festivaler. ‘Green Book’ og ’CODA’ er de eneste film der kun har været vist på én af disse festivaler.

Og med det, så lad os se hvordan årets nominerede klarer sig.

Oppenheimer (8 af 10)

Plus

Instruktørnominering
Manuskriptnominering
3 skuespilnomineringer (Mandlige hovedrolle, Mandlige birolle, Kvindelige birolle)
Klip-nominering
13 nomineringer samlet
SAG ensemble vinder
PGA vinder
BAFTA-vinder for bedste film

Minus

Premieremåned: Juli
Ingen festivalvisninger

Killers of the Flower Moon (8 af 10)

Plus

Instruktørnominering
2 skuespilnomineringer (Kvindelige hovedrolle, Mandlige birolle)
Klip-nominering
10 nomineringer samlet
SAG ensemble-nominering
BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: Oktober
Vist på Cannes

Minus

Ingen Manuskriptnominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)

Poor Things (7 af 10)

Plus

Instruktørnominering
Manuskriptnominering
2 skuespilnomineringer (Kvindelige hovedrolle, Mandlige birolle)
Klip-nominering
11 nomineringer samlet
BAFTA-nominering for bedste film
Vist på Venedig, Telluride og New York

Minus

Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)
Premieremåned: December

Anatomy of a Fall (7 af 10)

Plus

Instruktørnominering
Manuskriptnominering
1 skuespilnominering (Kvindelige hovedrolle)
Klip-nominering
BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: Oktober
Vist på Cannes, Toronto og New York (Vandt De gyldne palmer i Cannes)

Minus

5 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)

The Holdovers (6 af 10)

Plus

Manuskriptnominering
2 skuespilnomineringer (Mandlige hovedrolle, Kvindelige birolle)
Klip-nominering
BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: Oktober
Vist på Telluride og Toronto

Minus

Ingen Instruktørnominering
5 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)

Maestro (5 af 10)

Plus

Manuskriptnominering
2 skuespilnomineringer (Mandlige hovedrolle, Kvindelige hovedrolle)
7 nomineringer samlet
Premieremåned: November
Vist på Venedig og New York

Minus

Ingen Instruktørnominering
Ingen Klip-nominering
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film

American Fiction (4 af 10)

Plus

Manuskriptnominering
2 skuespilnomineringer (Mandlige hovedrolle, Mandlige birolle)
SAG ensemble-nominering
Vist på Toronto (Vandt publikumsprisen)

Minus

Ingen Instruktørnominering
Ingen Klip-nominering
5 nomineringer samlet
Ingen PGA-pris (men var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: December

Barbie (4 af 10)

Plus

Manuskriptnominering
2 skuespilnomineringer (Mandlige birolle, Kvindelige birolle)
8 nomineringer samlet
SAG ensemble-nominering

Minus

Ingen Instruktørnominering
Ingen Klip-nominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: Juli
Ingen festivalvisninger

The Zone of Interest (3 af 10)

Plus

Instruktørnominering
Manuskriptnominering
Vist på Cannes, Telluride, Toronto og New York

Minus

Ingen skuespilnomineringer
Ingen Klip-nominering
5 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: December

Past Lives (2 af 10)

Plus

Manuskriptnominering
Vist på Sundance og Berlin

Minus

Ingen Instruktørnominering
Ingen skuespilnomineringer
Ingen Klip-nominering
2 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (men var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: Juni

Konklusion

Halvdelen af de nominerede lever op til mere end halvdelen af kriterierne. Det er ’Oppenheimer’, ’Killers of the Flower Moon’, ’Poor Things’, ‘Anatomy of a Fall’ og ‘The Holdovers’, og det er nok også de fem der er de eneste med en seriøs chance for at vinde bedste film, selvom ’Oppenheimer’ jo klart er favoritten på nuværende tidspunkt.
Vi kan også se, at med mindre ’Killers of the Flower Moon’ vinder bedste film, så fortsætter manuskriptnomineringen, med at være det eneste ubesejrede kriterie.
Hvis ’Oppenheimer’ går hen og vinder, vil den også være den første egentlige sommer blockbuster som vinder under den vægtede afstemning.

Skriv en kommentar